lørdag den 28. januar 2012

Håndbold!

Som de fleste sikkert har bemærket er der EM i håndbold i disse dage, og da turneringen stort set bliver afholdt i min fiktive baghave skulle man være et skarn hvis man ikke så et par kampe. På en eller anden måde er det lykkes Danmark at komme i finalen efter en indledende gruppe hvor danskerne ikke lignede et af verdens bedste håndbold hold, i finalen møder de Serbien. Lige så åbne, venlige og afslappet som serberne er til hverdag, ligeså sindssyg en stemning kan de skabe når de nationale helte spiller. I den første kamp mellem Danmark og Serbien var der godt tryk på, i semifinalen mellem Serbien og Kroatien var der et helt vildt tryk, hvordan det bliver i finalen? Det bliver vildt!

Da jeg kørte fra arbejde i går ind og ind mod beograd, kunne man se at det ikke var en helt normal fredag. Ved alle motorvejstil- og frakørsler, benzintanke og busstoppesteder stod der uniformeret politi i kampuniform, til at klare sikkerheden omkring Serbien - Kroatien. Der udstationeret over 5.000 betjente i beograd og langs hele motorvejen fra Kroatien til Beograd var der betjente. Serbere sagde godt nok at de kun havde solgt de sidste 4000 billetter pga. sikkerhed, det må så betyde at de kun har solgt 21.000 ud af 20.000 billetter som der officielt kan være i beograd arena, hallen var pakket, alle sæder var optaget og gangene fyldt med mennesker, hvor de sidste 4.000 skulle være aner jeg ikke. For at sikre god ro og orden var den Serbiske indenrigsminister ude og sige nogle diplomatiske ord i pressen.
"Attacks on Croat fans in Serbia represent unacceptable incidents that damage Serbia's reputation, and we should not behave like they do, when our people go there (to Croatia)," the minister told reporters.
 Man kan undres over hvorfor der var krig i 10 år med sådanne diplomater...

Det var forøvrigt meget sjovt at se en gruppe danske fans sidde overfor os og se lidt trykket ud mens mig og Kjeld stod midt i en flok serbere og heppede på Serbien. En fed kamp og en fed oplevelse. Dog ikke for de kroatiske tilskuere som blev overdænget med plastikglas med forskelligt indhold, der stod en lille gruppe foran os som udover nogle glassene også fik et par spytklatter i nakken.

Mit bud på finalen.
- Er Danmark et teknisk og taktisk bedre hold end Serbien? jep
- Vil der blive kastet mønter osv. efter danskerne? jep
- Vil der blive brugt laser mod danskerne? jep
- Vil tilskuerne ligge et kæmpe pres på danskerne og dommerne? oh hell yeah
- Vil de serbiske spillere give sig 200 procent? nope, endnu mere!
- Er det ikke unfair med laser, mønter etc.? næ, sådan er sport.
- Vinder Danmark? jep men det bliver svært.

Og selvfølgelige et par billeder.
 Serbiske tilskuer i Pionir Arena
 De store danske drenge sammen med Lars Christiansen
    Nummer 24, Mikkel Hansen, ikke så mange mål som forventet men uden ham er der ikke meget kreativitet i det danske spil.