Da den serbiske regering i slutningen af 2011 valgte at d. 15 og 16 feb skal være nationale helligdage, fik en lige pludselig en ekstra ferie som skulle bruges fornuftigt. Der var flere muligheder:
1: Bliv i Beograd
2: Tur til Skopje og Albanien
3: Tur til Montenegro
4: Tur til Kroatien
At blive i beograd var lidt for kedeligt, Skopje skulle være en af balkans bedste byer (om sommeren) og desuden er bjergene imellem Beograd og Skopje fuldt med sne og over 20 mennesker er døde pga. vinteren. Montenegro regner jeg med at besøge med tog i påskeferien, så det efterlod Kroatien.
Planen var ret simple, følg motorvejen fra beograd forbi Zagreb (som ikke skulle være så spændende) mod Zadar som var målet, når jeg kom tæt nok på kysten vil jeg dreje fra motorvejen og kører langs vandet de sidste 150 km. Turen vil tage omkring 7 timer.
Klokken 8 kørte jeg fra beograd mod første delmål, grænsen mellem serbien og kroatien. Rejsen gik smertefrit, vejene var frie pga national helligdag, der har ikke sneet i et par dage og selv om der var -10 grader fungere varmen i bilen perfekt. Omkring kl 9 ankom jeg til grænsen og brugte en halv time på at komme over, herefter ramte jeg det kroatiske motorvejsnet. Og hvilken fornøjelse det var, minimal trafik, ryddet og saltet vejbane, glat asfalt og i modsætning til serbien var der ordentlig skiltning. Frem mod Zagreb blev det bare bedre, temperaturen steg, først til 0 og så til +5 grader, skyerne delte sig og afslørede en flot blå himmel og jeg fik et mindre sukkerchok pga chokolade og pepsi (also known as the highway lunch).
Efter Zagreb blev det endnu bedre, temperaturen steg til +8 og der dukkede bjerge frem i det snedækket landskab, en særdeles flot køretur. Men det skulle ikke være fryd og gammen, efter motorvejen delte sig vest fra zagreb begyndte det at blæse kraftigt, ned med farten fra et ellers fint cruisetempo på 130-140 til 80 og så var det klaret. Da jeg drejede fra motorvejen for at køre mod kysten opdagede jeg at det kroatiske vejvæsen er nogenlunde ligeså gode som deres serbiske kollegaer når det gælder de mindre veje. Sne på vejen, nogle steder endda små snebunker, så da muligheden for at komme tilbage på motorvejen viste sig valgte jeg tage den.
Efter 110 km relativ kedelig, men flot, motorvejskørsel var det tid til at krydse bjergene for at komme ud til Zadar, men i stedet for at skulle over toppen var kroaterne valgt at lave en 5,6 km lang tunnel. Da der var nogle små rastepladser/nødholdepladser i tunnellen tænkte jeg at det var en fin mulighed for at snuppe et god billede, så ind på det næste rasteplads med mig og ud af bilen, frem med kameraet og så tag bille... Jeg bliver så afbrudt af stemmen i højtaleranlægget den venligt men på kroatisk fortæller et eller andet, nok at jeg ikke må holde på pladsen, så tilbage ind i bilen og væk fra gerningsstedet. Et billede fik jeg dog :)
På den anden side af tunnellen får jeg en kæmpe overraskelse, i stedet for kroatien er jeg havnet spanien. Der er ikke noget sne, græsset og træerne er grønne og himlen er helt klar. Temperaturen har sneget sig op på 10 grader og livet er fantastisk :) Desværre ikke nogle billeder, da jeg efter oplevelsen i tunnellen var rimelig sikker på mit held med det kroatiske politi var opbrugt.
Efter en lang og forholdsvis oplevelsesrig tur ankommer jeg til Zadar, en lille by beliggende helt ud til Adriaterhavet og efter min mening en lille perle.
Beliggenheden ud til kysten betyder havnet er fuldt med små og store både, dette er ikke en af de største
Vandet er så klart af man kan se og læse reklamen fra konzum der ligger en til to under båden.
Den inderste del af havnen
Den gamle del af Zadar består af pæne gamle huse og så snævre gader, husene er i meget bedre stand end dem i Beograd
Snapshot fra en gade
Midt i den gamle bydel ligger en gamle kirke og rester af nogle romerske bygninger
Snapshot fra gågaden i Zadar
Ligesom i Beograd er gaderne fyldt med unge mennesker der hænger ud og hygger sig, kom forbi en gruppe der sad i en park og snakkede. Da de stoppede med at snakke da jeg gik forbi, råbte jeg til dem af jeg ikke snakkede kroatisk så de kunne bare snakke løs, det blev starten på længere samtale på engelsk :)
Første forsøg på light painting mens kameraet tog billedet lyste jeg på stenene i forgrunden, havde jeg ikke gjort dette ville de være mærke/grønne ligesom de sten der kan ses bagved.
Da største delen af overnatningsmulighederne i Zadar er privat udlejning af værelser blev det af finde et hotel noget sværere og dyrere end først antaget. Men fandt et fint hotel, fik noget der minder om en suite og har udsigt til Adriaterhavet og Zadar by, fik 20 procents rabat så prisen endte på 450 kr for en overnatning.
1: Bliv i Beograd
2: Tur til Skopje og Albanien
3: Tur til Montenegro
4: Tur til Kroatien
At blive i beograd var lidt for kedeligt, Skopje skulle være en af balkans bedste byer (om sommeren) og desuden er bjergene imellem Beograd og Skopje fuldt med sne og over 20 mennesker er døde pga. vinteren. Montenegro regner jeg med at besøge med tog i påskeferien, så det efterlod Kroatien.
Planen var ret simple, følg motorvejen fra beograd forbi Zagreb (som ikke skulle være så spændende) mod Zadar som var målet, når jeg kom tæt nok på kysten vil jeg dreje fra motorvejen og kører langs vandet de sidste 150 km. Turen vil tage omkring 7 timer.
Klokken 8 kørte jeg fra beograd mod første delmål, grænsen mellem serbien og kroatien. Rejsen gik smertefrit, vejene var frie pga national helligdag, der har ikke sneet i et par dage og selv om der var -10 grader fungere varmen i bilen perfekt. Omkring kl 9 ankom jeg til grænsen og brugte en halv time på at komme over, herefter ramte jeg det kroatiske motorvejsnet. Og hvilken fornøjelse det var, minimal trafik, ryddet og saltet vejbane, glat asfalt og i modsætning til serbien var der ordentlig skiltning. Frem mod Zagreb blev det bare bedre, temperaturen steg, først til 0 og så til +5 grader, skyerne delte sig og afslørede en flot blå himmel og jeg fik et mindre sukkerchok pga chokolade og pepsi (also known as the highway lunch).
Efter Zagreb blev det endnu bedre, temperaturen steg til +8 og der dukkede bjerge frem i det snedækket landskab, en særdeles flot køretur. Men det skulle ikke være fryd og gammen, efter motorvejen delte sig vest fra zagreb begyndte det at blæse kraftigt, ned med farten fra et ellers fint cruisetempo på 130-140 til 80 og så var det klaret. Da jeg drejede fra motorvejen for at køre mod kysten opdagede jeg at det kroatiske vejvæsen er nogenlunde ligeså gode som deres serbiske kollegaer når det gælder de mindre veje. Sne på vejen, nogle steder endda små snebunker, så da muligheden for at komme tilbage på motorvejen viste sig valgte jeg tage den.
Efter 110 km relativ kedelig, men flot, motorvejskørsel var det tid til at krydse bjergene for at komme ud til Zadar, men i stedet for at skulle over toppen var kroaterne valgt at lave en 5,6 km lang tunnel. Da der var nogle små rastepladser/nødholdepladser i tunnellen tænkte jeg at det var en fin mulighed for at snuppe et god billede, så ind på det næste rasteplads med mig og ud af bilen, frem med kameraet og så tag bille... Jeg bliver så afbrudt af stemmen i højtaleranlægget den venligt men på kroatisk fortæller et eller andet, nok at jeg ikke må holde på pladsen, så tilbage ind i bilen og væk fra gerningsstedet. Et billede fik jeg dog :)
På den anden side af tunnellen får jeg en kæmpe overraskelse, i stedet for kroatien er jeg havnet spanien. Der er ikke noget sne, græsset og træerne er grønne og himlen er helt klar. Temperaturen har sneget sig op på 10 grader og livet er fantastisk :) Desværre ikke nogle billeder, da jeg efter oplevelsen i tunnellen var rimelig sikker på mit held med det kroatiske politi var opbrugt.
Efter en lang og forholdsvis oplevelsesrig tur ankommer jeg til Zadar, en lille by beliggende helt ud til Adriaterhavet og efter min mening en lille perle.
Snapshot fra en gade
Midt i den gamle bydel ligger en gamle kirke og rester af nogle romerske bygninger
Da største delen af overnatningsmulighederne i Zadar er privat udlejning af værelser blev det af finde et hotel noget sværere og dyrere end først antaget. Men fandt et fint hotel, fik noget der minder om en suite og har udsigt til Adriaterhavet og Zadar by, fik 20 procents rabat så prisen endte på 450 kr for en overnatning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar