Ferie i Kroatien – Zadar –> Dubrovnik

Efter en solid morgen og et blogindlæg, brugte jeg formiddagen på at gå rundt i Zadar. Turen fra hotellet ind til byen forgik langs vandet, kører man ud i rabatten ryger man direkte ned i Adriaterhavet. Som det er skik på balkan er der selvfølgelige ikke sat noget rækværk eller lignende op, omvendt betyder det også at turen er ekstrem flot. Det klare hav på den ene side og gamle bygninger på den anden.

Inde i Zadar så det meste ud som aftenen før, nu var der dog kommet mennesker i gaderne og byen summede af liv. Snapshots fra formiddagen.

 Samme skilt findes også i Kroatien med rød farve, gad vide hvad den grønne betyder?

Nærpoliti i aktion

Næste mål på turen var Dubrovnik, åbenbart en populær ferieby i 80’erne men pga balkankrigene er turismen faldet. På den første del af turen fravalgte jeg motorvejen for i stedet at køre på hovedvejen langs Adriaterhavet, en beslutning jeg ikke har fortrudt. Vejen var i god stand, fine oversigtsforhold og udsigt til de forskellige bugte, nogle km var helt nede i hav niveau mens andre var hævet en 50 meters penge. Helt udenfor planen valgte jeg at dreje af hovedvejen og ind til Tribunj, denne lille by skulle vise sig at være endnu en lille perle. Billederne taler for sig selv.

 Et stykke af havnen i Tribunj, på den anden side lå 20 større yachts og en masse mindre både.

Karneval, optog, eller parade, jeg faldt ikke ud af hvad de lavede. Selv påstod de at de havde overtaget magten i byen...

View ud over Tribunj

Efter en times tid i Tribunj gik turen videre til Sibenik, byen skulle have en kirke som UNESCO har fredet. Den faldt jeg dog aldrig, i stedet faldt jeg en fæstning beliggende med udsigt over hele Sibenik. Fæstningen var dog lukket, men via en kirkegård og forcering af en 1½ meter høj mur kom jeg ind (og senere ud).

Al den kiggen på gamle bygningerne og afbræk fra planen kostede noget tid, så jeg valgte at tage motorvejen resten af vejen til Dubrovnik. Vejen til motorvejen gik igennem en tunnel og lige pludselige ændre landskadet sig. I stedet for Spanien var jeg nu i Sverige! Den forholdsvise monotome motorvejskørsel brugte jeg til at forfine ”the drive-and-take-picture-with-one-hand technique”, det kom der en masse dårlige og enkelte gode billeder ud af.    

Det bedste billede med brug af den nye et hånds teknik

Desværre er autoatlas’et for Kroatien en smule foran virkeligheden, så den motorvej/motortrafikvej der skulle føre mig til Dubrovnik var ikke helt færdig endnu. Det betød at de sidste 130 km skulle køres på små landeveje igennem bjergene, vejene gik fra ”fin og godt ryddet to sporet vej” til ”1½ spor og massere af sne”. Anyway, det var en sjov tur, dog ikke ligeså afslappende som at cruise på motorvejen med 130 km/t. Da jeg ankom til Dubrovnik blev jeg hentet af Zio som jeg har lejet et værelse ved, beliggende højt hævet over Dubrovnik havn hedder huset sjovt nok Panorama J Jeg har fået et fint værelse, med eget bad og adgang til køkken og stue, en terrasse med udsigt over havnen er der også. Prisen for to overnatninger er 340 kuna, den kroatiske mønt hedder kuna og veksler cirka 1:1 i forhold til den danske krone. Nemt at holde styr på J Mad er tilgengæld overraskende dyrt i Kroatien, en pizza og lille cola koster 60 kuna, dobbelt så meget som den havde kostet i Beograd.