søndag den 26. februar 2012

Grundfos CSR day

Fredag d. 24 februar 2012 blev Grundfos Serbiens første CSR dag nogensinde, en dag hvor medarbejderne blev sendt ud af fabrikshallen og ud til Indijas lokalbefolkning. En streng vinter i serbien er næsten overstået, i onsdag blev den landsdækkende "state of emergency" ophævet, dog er der stadig 15 kommuner (i det sydlige serbien) som er i undtagelsestilstand. Rundt omkring i de forskellige kommnuner/byer er der blevet dannet små grupper, som har hjulpet den ældre og/eller svage del af befolkningen med alle mulige forskellige gøremål for at overleve (ikke retorisk men bogstaveligt) vinteren. Mange af de ansatte fra Grundfos er allerede en del af disse grupper, så da der skulle findes projekter til CSR dagen manglende der ikke forslag.

Produktionsmedarbejdere, kontorfolk, en praktikant og en enkelt general manager blev inddelt i 6 forskellige hold, som hver skulle rundt til forskellige husstande og hjælpe til. Mit første besøg var hos en ældre mand som boede alene, i et lettere forfaldent hus. Jeg tror billederne bedst fortæller om situationen.
Stuen hvor også sengen var, i baggrunden kan man skimte udgangen til køkkenet som udover stuen fra det eneste "opvarmet" rum, huset havde et par værelser mere som var piv kolde. Manden som sidder på stolen er beboeren, kvinden til venstre for mand er en af de lokale koordinator, resten er grundfos medarbejdere.
 Huset/gården set udefra, Milos fra Grundfos er i gang med at rydde sne.
 Manden er ensom, så udover rengøring og snerydning var samtale en vigtig opgave. Mine serbisk evnere rækker desværre ikke til mere end at smile, nikke og grine på de rigtige tidspunkter, fik dog stadig fortalt en historie om hvordan livet var under Tito :)

Andet besøg var noget helt andet, et fint lille hus som var velplejet og meget hyggeligt. Opgaven var at være gæst??? Det eneste der skulle gøres var at stryge noget tøj, så mens koordinatoren klarede den opgave fik vi serveret en lille snack og snakkede med ægteparret som boede i huset.
 Det er hårdt at lave socialt arbejde...
De boede fint, ikke stort men huset var i tom stand og dejligt varmt.

Efter de to besøg var næste opgave en tur på rådhuset hvor den lokale bureaukrat med ansvar for ældreområdet fjerede dagens indsats men et glas rakija.
Rakija'en blev budt rundt, en par stykker sagde ja. Der var forøvrigt nogle pænt store glas og de var fyldt til kanten.

Men dagen var jo ikke færdig, klokken var kun 13. Sidste besøg var hos et ældre ægtepar hvor der skulle hygges og flyttes brænde.
Her blev undertegnet sat i arbejde... Fik lov til at kløve 3 stykker brænde, da jeg så vil tage halstørklæde og jakke af og rigtig komme i gang blev øksen taget fra mig :(

Torsdag havde der været indsamling til Grundfos Water2life projekt, se video.



mandag den 20. februar 2012

Ferie i kroatien - glemte historier

Jeg syntes at der mangler et par små historier fra turen til Kroatien og Bosnien, nogle af de mange oplevelser som jeg ikke fik skrevet undervejs.

Zadar havn har to ting som går byen endnu mere speciel. Den første er vandorglet, idet bølgerne rammer havnekajen er der lavet et orglet i kajen som så spiller. Det lyder ikke specielt godt, men er meget sjovt detalje. Ved siden af orglet er der et stort solcelle anlæg bygget ned i kajen, i løbet af dagen omsamler det energi som det om aftenen bruger på at afspille forskellige mønstre som efter sige skulle efterligne himlens bevægelser.

Til mit værelse i Dubrovnik var der et badeværelse, et meget koldt badeværelse. Jeg vil tror der var et sted imellem 5 og 10 grader, selv om der var en lille el varmer kæmpede det en forgæves kamp. Badet om morgen blev en lidt underligt oplevelse, først går man fra ens dejlig varme seng over til et koldt badeværelse, så kommer man ind under en dejlig varme bruser og nyder det. Men da vandet kommer fra en el varmer har man ikke osse aner af tid og må derfor ud fra bruseren, herefter står man og fryser mens man kæmper for at blive tør og komme i noget varmt tøj. 

Kroatien er dyrt, især når man kommer fra Beograd. På mit hotel i Zadar måtte jeg give 350 kr for aftensmad, bestående af en grillet fisk (frisk fra Adriaterhavet) men tilbehør og 0,75 l cola zero. Til den pris får man mad og drikke til 2 personer på nogle af de dyreste restauranter i Beograd. Det samme med indkøb af madvarer i butikker, måtte af med 40 kr for lidt bagværk, en ½ l cola og 1 l kakaomælk i et supermarked. I Beograd købte jeg 2 l mælk, 2 l kakaomælk, 4 l cola, 2 pakker pølser, 10 æg, 1 rugbrød, 1 alm brød, 2 l juice og en lille snack for 100 kr. Lønningerne i kroatien er godt nok 20-30 procent højere men tror ikke leve standarden er meget højere pga priserne.   

I Beograd har vi gadehunde i Dubrovnik er der gadekatte og mange af dem.

Jeg mødte en japansk turist i Dubrovnik som også boede på mit hotel/hostel, meget underligt af flere grunde. Han rejste alene op langs kysten fra Grækenland til Italien, alle japanske turister jeg har set har været ved de kendte landmarks (den lille havfrue, lincoln memorial osv.) og han havde ikke noget kamera mens jeg stod med et halv stort Nikon... Verden er åbenbart ikke fuldt med stereotyper.

Der løber en flod igennem Sarajevo og da vi jo på balkan skal der selvfølgelig være en lille dødsfælde på en af broer, bare så man er klar over at man selv er ansvarlig for ens sikkerhed
 Selv om Sarajevo ikke har fået så meget sne de sidste 100 år som i år, betyder det ikke at pigerne ikke tager høje hæle på når de skal ud om aftenen. Jeg syntes ikke jeg stod voldsomt godt fast i mine vinterstøvler, så hvordan de klarede sig på 10 cm hæle aner jeg ikke.

Blev også stoppet af det bosniske politi da jeg kørte over for rødt i et yderst forvirrende lyskryds, der bestod af 3 kryds i et. Det blev en sjov oplevelse, han snakkede ikke meget engelsk og jeg snakker ikke meget bosnisk. Efter 5-10 minutters fragter og forsøg på at forklare hvad der var sket og hvad der skulle ske, fik han fat på en kammerat der kunne forklare mig at jeg havde kørt over for rødt og skulle have en bøde (hvilket jeg godt vidste efter vores lille samtale). Efter yderligere 5 minutters "samtale" hev han en blok frem og sagde noget på engelsk: Money! Jeg gik ud af politibilen hvor jeg var blevet sat på bagsæder og tilbage til min egen bil for at hente min tegnebog, da jeg kom tilbage sad han med en stor blok papir og sagde noget på bosnisk mens han pegede, så hev han endnu en blok frem og sagde noget mere på bosnisk, her fik jeg fat i et par ord. Banka = bank og Subotom = Søndag, da jeg så vidste ham mit mastercard og sagde "no cash, only this" kiggede han meget opgivende ud i luften og så på sin blok, gav mig så mit pas, kørekort og papirer på bilen og viftede mig ud af bilen.    

De 200 km fra Sarajevo til grænsen var fuldt med politi, jeg talte 4 stk fartkontrol. Var heldigvis blevet advaret om dette i Dubrovnik så jeg kørte pænt og undgik flere møder med det bosniske politi.

Mit dobro dan (goddag på kroatisk, serbisk, bosnisk, montenegroiansk, og makedonsk) er åbenbart godt nok til at fortsætter med at snakke til mig på kroatisk etc. Her må jeg så bed dem om at skifte til engelsk :(

søndag den 19. februar 2012

Ferie i kroatien - Sarajevo -> Beograd

Først en undskyldning for titlen, kroatien har ikke været en del af dagens program men når man har en titel må man vel holde sig til den. 

DA jeg ankom til Sarajevo kl 19 lørdag aften havde jeg god til at gå rundt og se på byen by nigth. Den centrale del af Sarajevo består af et større gågade system, vel 2 km langt og 200 meter bredt, fuldt med en masse små gader og gyder. Den ene del er inspireret af tyrkisk byggestil, dvs en masse små butikker, kiosker og cafeer i små ottomanske træhuse, den anden er mere østrigsk inspireret, dvs store stenhuse med butikker mm. Gaderne har fuldt med liv og farver, men i modsætning til kbh/aalborg var der ingen fulde, højtråbende og generelt irriterende mennesker men en masse småsnakkende, smilende og glade bosniere. 

En par skyd fra aftenen.
 En kiosk der solgte frisk frugt.
 En lille butik der solgte tyrkiske lamper, hele butiksvinduet var fuldt op med farverige lamper mm.
 Aftensmad på en lokal cafe, brød fuldt med grillkøb, ostecreme og rå låg kaldet en cevapi. Når stedet og maden er godt nok til Angelina Jolie er det godt nok til mig (Bill Clinton har også spist en Cevapi på samme restaurant) 
 Flere af broer har fået en gang lys.
 Mennesker i den ottomanske bydel.

Efter et par timers gåen rundt, blev det tid til at sove. Heldigvis lå hotellet 20 meter fra midten af centrum :)
 Mest krumrygget person jeg nogensinde har set, hun har faktisk rettet sig lidt op for at se over mod mig...
 Midt i Sarajevo ligger der et flot og meget moderne indkøbscenter
 Og den flotteste McDonalds jeg har set (og det er alligevel en del)
 Gågaden i Sarajevo by day, mennesketom. Fortrød lidt jeg gik tidligt i seng (kl 1) for at stå tidligt op (kl 7) for at se byen i dagslys, byen lever om aftenen.
2100 km på 5 dage, så vidt jeg kan regne ud har jeg siddet længere tid bag rattet end jeg har sovet. Polo'en har klaret opgave formidabelt og den fortjener et velfortrængt bad.

lørdag den 18. februar 2012

Ferie i kroatien - Dubrovnik -> Sarajevo

Billeder fra turen Dubrovnik -> Sarajevo, turen indeholder hele tre grænseovergange, kroatien-bosnien, bosnien-kroatien og kroatien-bosninen. 
 Fredag aften blev brugt på at gå rundt i Dubrovniks gader, lidt underlidt at der ikke rigtig var nogle (unge) mennesker i gaderne.

 Gåden, tom
 Selv på en råkold vinter dag kan man få fingrene i friske citrusfrugter
 Mit værelse, kan man andet end at sove godt med et Peter Plus tæppe
 På vej mod Sarajevo så jeg en gammel fæstning der lå på toppen af et lille bjerg, parkere bilen og op til toppen med mig. Der kunne jeg så uforstyrret spise min frokost siddende i et vindue... 
... med en ganske god udsigt. Fæstningen er cirka 500 år gammel, har ingen interessant historie og bliver betragtet som ligegyldigt.
 Efter frokosten fortsatte turen mod Sarajevo, på vejen kommer man igennem Mostar som er bosniens mest turisted by, jeg fandt en sikker parkeringsplads tæt på centrum.
 Broen i Mostar, gammel bro som UNESCO har erklæret verdens arv, blev smadret i 93.
 100 års snerekord i Bosnien, Mostar var fyldt med sne.
På vej til Sarajevo fik jeg forvildet mig op på et bjerg i jagten på en sø, søen fandt jeg aldrig men i stedet fik jeg chancen for at nyde Bosniens fantastiske landsskab fra toppen.

Nu jeg er så ankommet til Sarajevo, jeg havde forventet en mere slidt, mørk, og mærket udgave af beograd, ud fra hvad jeg har hørt. Dette er ikke tilfældet, byen er fyldt med mennesker og lys. 

fredag den 17. februar 2012

Ferie i Kroatien - Dubrovnik by day

Dubrovnik kan beskrives med et ord: Fantastisk! Hvis Zadar og Tribunj var perler er Dubrovnik en diamant. Byens hoved industri er turisme, alt afhænger af sommerhalvåret og i særdeles juni, juli og august. Tror halvdelen er byen bliver lejet ud om sommeren, stort set alle huse har et skilt med "apartmani" som betyder at de udlejer værelser. Det betyder så at byen lukker lidt ned om vinteren, mange restauranter lukker og dvs. vedligeholdelsesarbejde bliver udført. Der er stadig nogle turister, jeg så og hørte en 10 stykker i dag som ikke snakkede kroatisk.

tog over 300 billeder i dag, nogle af de bedste:    

 Udsigten fra mit værelse
 Den gamle del af Dubrovnik, sådan cirka 5-6 hundred år gammelt
 Stradum, den pæneste gågade jeg nogensinde har set. Cirka 300 meter lang, det er normalt man går flere gange op og ned, ikke fordi der er mange butikker men for få øje på sit livs kærlighed.
 Frokost blev spist på kajen foran fæstningen, resten af udsigten var bare vand :)
 Den gamle bydel set fra fæstningens højeste punkt
 Dubrovnik set fra bjerget som byen ligger ved/på, en lift kører fra byen derop. På toppen ligger en endnu en fæstning hvor 40 mand holdt stand i mod serberne i 1991-1992. 
 linselus...
 End of the road, polo'en klare sig overraskende godt både på motorvej og de små bjergveje. Er dog blevet lidt beskidt
 Dubrovnik at sunset
Mere solnedgang
Der kigges på facebook og skrives blog men en okay udsigt :)

torsdag den 16. februar 2012

Ferie i Kroatien – Zadar –> Dubrovnik



Efter en solid morgen og et blogindlæg, brugte jeg formiddagen på at gå rundt i Zadar. Turen fra hotellet ind til byen forgik langs vandet, kører man ud i rabatten ryger man direkte ned i Adriaterhavet. Som det er skik på balkan er der selvfølgelige ikke sat noget rækværk eller lignende op, omvendt betyder det også at turen er ekstrem flot. Det klare hav på den ene side og gamle bygninger på den anden.
Inde i Zadar så det meste ud som aftenen før, nu var der dog kommet mennesker i gaderne og byen summede af liv. Snapshots fra formiddagen.
 Samme skilt findes også i Kroatien med rød farve, gad vide hvad den grønne betyder?
Nærpoliti i aktion

Næste mål på turen var Dubrovnik, åbenbart en populær ferieby i 80’erne men pga balkankrigene er turismen faldet. På den første del af turen fravalgte jeg motorvejen for i stedet at køre på hovedvejen langs Adriaterhavet, en beslutning jeg ikke har fortrudt. Vejen var i god stand, fine oversigtsforhold og udsigt til de forskellige bugte, nogle km var helt nede i hav niveau mens andre var hævet en 50 meters penge. Helt udenfor planen valgte jeg at dreje af hovedvejen og ind til Tribunj, denne lille by skulle vise sig at være endnu en lille perle. Billederne taler for sig selv.
 Et stykke af havnen i Tribunj, på den anden side lå 20 større yachts og en masse mindre både.
Karneval, optog, eller parade, jeg faldt ikke ud af hvad de lavede. Selv påstod de at de havde overtaget magten i byen...
View ud over Tribunj

Efter en times tid i Tribunj gik turen videre til Sibenik, byen skulle have en kirke som UNESCO har fredet. Den faldt jeg dog aldrig, i stedet faldt jeg en fæstning beliggende med udsigt over hele Sibenik. Fæstningen var dog lukket, men via en kirkegård og forcering af en 1½ meter høj mur kom jeg ind (og senere ud).

Al den kiggen på gamle bygningerne og afbræk fra planen kostede noget tid, så jeg valgte at tage motorvejen resten af vejen til Dubrovnik. Vejen til motorvejen gik igennem en tunnel og lige pludselige ændre landskadet sig. I stedet for Spanien var jeg nu i Sverige! Den forholdsvise monotome motorvejskørsel brugte jeg til at forfine ”the drive-and-take-picture-with-one-hand technique”, det kom der en masse dårlige og enkelte gode billeder ud af.    
Det bedste billede med brug af den nye et hånds teknik

Desværre er autoatlas’et for Kroatien en smule foran virkeligheden, så den motorvej/motortrafikvej der skulle føre mig til Dubrovnik var ikke helt færdig endnu. Det betød at de sidste 130 km skulle køres på små landeveje igennem bjergene, vejene gik fra ”fin og godt ryddet to sporet vej” til ”1½ spor og massere af sne”. Anyway, det var en sjov tur, dog ikke ligeså afslappende som at cruise på motorvejen med 130 km/t. Da jeg ankom til Dubrovnik blev jeg hentet af Zio som jeg har lejet et værelse ved, beliggende højt hævet over Dubrovnik havn hedder huset sjovt nok Panorama J Jeg har fået et fint værelse, med eget bad og adgang til køkken og stue, en terrasse med udsigt over havnen er der også. Prisen for to overnatninger er 340 kuna, den kroatiske mønt hedder kuna og veksler cirka 1:1 i forhold til den danske krone. Nemt at holde styr på J Mad er tilgengæld overraskende dyrt i Kroatien, en pizza og lille cola koster 60 kuna, dobbelt så meget som den havde kostet i Beograd.  

Ferie i Kroatien - Zadar by night

Efter jeg spiste aftensmad og skrev indlægget omkring turen til zadar valgte jeg at tage tilbage ind til Zadar by. Klokken var lidt over 23 og alle de mennesker der et par timer tidligere var overalt var forsvundet, gaderne og vejene var stort set tomme. Jeg gik rundt i den gamle bydel i cirka 1½ time, imellem gamle huse og i de stille snævre gader. Et par skud fra aftenen.  


 Udsigten fra altanen på mit hotelværelse, det er gamle del af Zadar man kan se.
Desuden fik jeg den bedste nats søvn i tre måneder, hold kæft jeg savner min boxmadras :( Efter jeg er færdig med morgenmaden må vi se hvad dagen bringer af nye oplevelser.