løst og fast, ditten og datten pt. 2

myter og små historier fra balkan
- Krigene i 90'erne er amerikaners skyld! Fordi det kommunistiske Jugoslavien havde opbygget en industri, hær og samfund der var det amerikanske overlegent, var det amerikanske agenter/spioner der skabte spild imellem landene i Jugoslavien.
- Planøkonomi fungerede i Jugoslavien! (ikke serbiske kilders forklaring: over 5 millioner jugoslaviske mænd blev sendt til vesteuropa for at arbejde mens deres familien blev i serbien (så mændene kom tilbage) dette sikrede den jugoslavien stat store mængder af valuta, uden hvilket landet var brudt sammen, derudover modtag jugoslavien penge fra usa.)  
- Serbere siger "har du tænkt dig at køre til Sarajevo i en bil på serbiske plader? Bilen bliver smadret og du bliver konstant stoppet af politiet"
- Kroaterne siger "du kan sagtens kører til Sarajevo i en bil på serbiske plader! Problemet er at kører på kroatiske plader til serbien!" 

more to come later...
 
Er nis nice? næ

Nis er serbiens tredje største by og er ikke specielt spændende, en masse beton blokke og et kedelige fæstning (sammenlignet med hvad der ellers er på balkan). Der er dog et kæmpe marked hver weekend hvor man kan købe alt muligt.

 Alt til biler...

 Jeg mener ALT.

I modsætning til de markeder man finder i andre stor byer, er der ikke mange kopier/fake produkter. Det meste er brugt ting og tøj, tror jeg så en stand for der var nye "nike" sko og en anden stand der havde "nike/adidas" tøj.

Den eneste spændende ting i Nis er Cele kula som betyder hoved tårnet (så cirka). Den gang tyrkere sad på det sydlige serbien, forsøgte serbien gentagende gange at gøre oprør og løsrive sig. Efter et forsøg blev tyrkere så trætte af det, at de tog 968 hoveder fra de nedkæmpet oprører og byggede et tårn. Formålet var at minde serbere om deres nederlag, cirka 30 år senere lykkes det serbere at vinde over tyrkere og erklære deres frihed, tårnet blev siden et symbol på serbisk frihed og mod.

Et forladt spabad?

En kollega fortalte mig om et spa/kursted forholdsvis tæt på Nis. Stedet blev bygget af fagforeningen og blev brugt som weekendsted/mødecenter for ledere i 80'erne. Hvornår det blev forladt er lidt usikkert, igennem vinduerne så jeg en enkelt kalender fra 2003. Stedet blev dog ikke brugt af fagforeningen i 90'erne.

Det var en meget underlig fornemmelse at gå rundt og se på bygningen, som indtil for få år siden var et populært spa for fagforeningens top. Desværre kunne jeg ikke kom ind i bygningen, lave døre og vinduer fra lukkede og låste :( Der var stadig møbler i lobbyen, frisørsalonen og på kontorerne, det havde helt sikkert været en oplevelse at gå rundt derinde. 

Har forresten sidder og kigger på nogle af de gamle indlæg, jeg undskylder for massive mængder af stavefejl og dårlige formuleringer, håber i har overlevet det :)

løst og fast, ditten og datten

Sidder med en masse gode ideer til hvad det her blogindlæg skal handle om, så det bliver en stor blanding og jeg vil garantere der ikke er nogen rød tråd...

Skovtur til Avala

Forrige weekend blev jeg inviteret med på en tur til Avala, et af europas mindste bjerge, af Veljko og hans kæreste Miljana.Ud over os tre, var min chef Kjeld, også med. På toppen af Avala ligger der et tv-tårn, det oprindelige blev bombet i 99 men i 2003 (hvjh) blev det nye bygget, udover at sørge for tv og telekomminukation til beograd er der også en udsigt platform 119 meter oppe hvor man får en fantastisk udsigt til beograd.

Tv-tårnet, ikke kønt men højt

Beograd set fra 630 meters højde, eller det er faktisk forstæderne, beograd ligger for horisonten er. På en skyfri og blæsende dag kan man se cirka 150 km fra tårnet.

Efter at have nydt udsigten, gik vi over til "den ukendte soldats grav" som også ligger på toppen af Avala. Herefter tog vi ned til en lille lokal  kafana, beligende på bagsiden af Avala i forholdt til Beograd, hvor Veljko og hans familie er kommet i årevis, her stod den på helstegt pattegris, friske salater, hjemmebagt brød og dunja fra en lokal vingård.

Veljko og Miljana havde forbedret en lille præsentation af beograd og byens historie. kort fortalt: Den by i europa der flest gange er blevet bombet og flest gange har skiftet tilhørsforhold (tyrkere, ottomanere, østrig, slaver, tyskere etc.).

Den mest interessante historie forgik i 99, Veljko har sammen med nogle kammerater ude og spille Volleyball i en park midt i Zemun på en varm solskinsdag. Lige pludselig kommer der et kæmpe lysglimt og så et kæmpe bang, alle smider sig på jorden eller søger tilflugt hvor der mulighed, herefter kommer der endnu et lysglimt og endnu et bang, endnu et lysglimt og endnu et bang. 300 meter fra volleybanen er det militære hovedkvater i Zemun midtby blevet sønderbombet af NATO, luften er tyk af røg og der ligger små og store betonstykker rundt omkring. Først efter bombningen starter alarmen som varsler bombning, og normalt startede inden flyene ankom.       

Job fair i Novi Sad

Ugens mest interessante opgave på arbejde var en tur til job fair Novi Sad, hvor de fremtidige ansatte på Grundfos skulle findes. Jeg har nogle gange været til jobmesse på Aalborg Universitet, så jeg havde en nogenlunde ide om hvad opgaven gik ud på - troede jeg. I Danmark handler det mest om at virksomheden fortæller om hvad de laver, hvilke kultur de er og hvilke muligheder man kan få ved at blive ansat, altså forklare hvor awesome virksomheden er, herefter kan man så gå hjem og finde en stilling på deres jobbase eller sende en uopfordret ansøgning. Sådan forgår det ikke i serbien, de studerende kommer og spørger om hvilke jobs man har og om hvordan de kan ansøge, Grundfos har en standard formular (navn, adresse, bachelor og master grad, evt tidligere arbejdsgiver) der fylder et a4 ark, mange (men ikke alle) studerende/jobsøgende har et meget kort CV med som de så vedhæfter formularen.

Alt i alt var det en stor success for Grundfos, vi fik indsamlet 120 ansøgninger til 8 forskellige job og derudover fik vi lavet lidt pr for Grundfos som firma 

 Vores bod, fra kl 9 til 17 var der altid mennesker, enten for at spørge om job eller i gang med at udfylde ansøgning er

Milos i gang med at fortælle om Grundfos, når nu folk ikke selv spurgte om hvad firma er for en størrelse må man jo bare forklare det.

Efter job fair'en tog jeg sammen med Milos, Svetlana og Dusan ud til Novi Sad fort, vi var ikke de eneste der havde fået den ide. På fortet fik vi en gang aftensmad og snakkede lidt om ditten og datten. 

Reklame: i morgen kommer resten af de historier som skulle være skrevet i dag, det gælder blandt andet: "myter og små historier fra balkan", "er nis nice?" og "et forladt spabad".

Weekend i rumænien

Da jeg kom hjem fredag aften efter en tur i det lokale træningscenter slog tanken mig "hvad dælen skal du lave i weekenden", efter et par minutters grundig tænkeri kom jeg frem en smuttur til Rumænien sikkert kunne være sjov. Lørdag morgen lagde jeg en hurtig plan over hvad kunne være spændende at se og bookede et hotelværelse, og så gik turen ellers mod Rumænien og tilbage til EU.

Hvad så og oplevede jeg så i Rumænien?

- Der er ingen motorveje og selv hovedvejene minder om små danske landeveje.
- Fandt den dårligste asfaltvej jeg nogensinde har kørt på, 22 km fyldt med mange og dybe huller.
- Den vestlige del af Rumænien er i væsentligere dårligere stand end Serbien.
- Efter solnedgang er der cirka lys i en time og så bliver der mørkt, rigtig mørkt. Der er kun sparsomt med gadebelysning i de større byer og ikke mange huse/lejligheder har lystet tændt.
- Trafikken på de rumænske veje får de serbisk trafikanter til at virke fornuftige og ufarlige.
- I udkanten af de større byer ligger nogle kæmpe fabrikker, som ligner noget fra 30'erne, forladte og forfaldne.
- de mindre byer består små huse i samme stil som i Serbien, de større byer består af betonblokke nogle mere kreative end andre.   


Billeder fra turen

På toppen af et bjerg uden for Anina lå der et gammelt forfaldent hospital, det var forbudt at tage billeder inde på selve området...

 ...sålænge opsynsmand kunne se en, herefter var det tilladt at tage kameraet frem og skyde et par billeder :)

 Neden for bjerget med hospitalet faldt jeg et magisk vandfald.

 Hotellet i Deva hvor jeg overnattet, 22 euro inkl morgenmad. Værelset var koldt selv om radiatoren var skruet helt op, der var meget begrænset mængder af varm vand og morgenmaden var dårlig. 2/10 point herfra.

 Men de havde en norsk udgave af se og hør

 Der er åbenbart to ting der tiltaler mig, gamle fæstninger og bjerge. Begge dele fandt jeg i Deva (hvilket var grunden til jeg tog dertil) turen op af bjerget var meget spændende da jeg valgte en mere alternativ rute end stien, fæstningen var under reparation så den var ikke så spændende tilgengæld fandt et toilet med en fantastisk udsigt.

Næste mål var en 2000 år gammel fæstningen hvor dacianerne nedkæmpede de romerske styrker for 2000 år siden. Desværre var de sidste 4 km hen til fæstningen dækket med sne så jeg måtte gå, efter 2 timer havde jeg tilbagelagt lidt over 2 km da sneen konstant gav efter og min ene fod sank 30-40 cm ned. Så jeg opgav turen og vendte tilbage til bilen

Heldigvis er Rumænien fuldt med gamle slotte/fæstninger så jeg fandt bare et andet :)

I samme by (Hunedoara) lå der flere forladte fabrikker, jeg sneg mig ind på en af dem.

kontor

 åben kontorlandskab
Indgang til fabrik

Det var en helt specielt oplevelse af gå rundt på fabrikken, desværre blev jeg opdaget og smidt ud inden jeg kom ind i de gamle fabrikshaller :(  

februar recap

Så sluttede en meget oplevelsesrig måned, udover at der for en gang skyld var hele 29 dage var det også en måned der bød på en masse fantastiske oplevelser. Efter nogle dage med minus grader ramte den serbiske vinter, på en enkelt nat sneede hele landet til og temperaturen faldt til -10 til -15 grader. Den massive mængde af sne betød at al transport blev forlænget meget, normalt bruger jeg 30 minutter på at køre på arbejde, det blev i stedet til en time og 10 minutter! Nå men "when life gives you lemons, you make lemonade" og "det er ikke noget der hedder dårligt vejr, det er forkert påklædning" og da der ankom en legekammerat fra Danmark blev sneen udnyttet til noget sjov og spas (se billeder længere nede). Efter en uge med sjov i sneen blev legekammeraten sendt tilbage til danmark og jeg nåede en enkelt dag på arbejde og var der ellers ferie igen. Turen til kroatien og bosnien er beskrevet andre steder, så her behøves ikke nogen forklaring. Men da jeg kom hjem fra kroatien/bosnien var der blevet varmt i serbien igen, og siden er det kun blevet varmere. I eftermiddags var der 16 grader, skyfri himmel og ingen blæst, næsten som en alm. dansk sommerdag :) Nå men jeg bliver nødt til at skrue tiden en uge tilbage, den her uge havde vi besøg fra de andre produktions selskaber i europa. Så fra jeg kom hjem fra ferie har tiden gået med at forbedrede besøget og så selvfølgelig CSR dagen. En sjov måned endte med at jeg fik mødt og snakket med kollegaer fra england, frankring, ungarn, rusland, danmark, finland og tyskland. Workshoppen handlede om Grundfos Shop Floor Excellence, så jeg/vi fik en masse gode ideer og forslag til hvordan vi kunne forbedre os her. Derudover var der også indlagt nogle sociale aktiviter, en aften med et japansk tromme show og en aften med vinsmag på en lokal vingård midt ude i ingenting.

 store mængder sne midt i februar, er helt væk nu...

 Martin kælker

 Thomas kælker...

 Dubrovnik, er beskrevet andre steder :)

 Workshop

 En workshop uden post-its, det tror jeg ikke kan lade sig gøre.

Vingård i serbien,bygget i 2009/2010 og der manglende ikke noget, alt udstyret og alle bygninger er nye og det meste dekorations halløj er købt i den lokale landsby.

 Der smages på de lokale vine

The Grundfos Shop Floor Excellence European Network.