lørdag den 24. marts 2012

løst og fast, ditten og datten

Sidder med en masse gode ideer til hvad det her blogindlæg skal handle om, så det bliver en stor blanding og jeg vil garantere der ikke er nogen rød tråd...

Skovtur til Avala

Forrige weekend blev jeg inviteret med på en tur til Avala, et af europas mindste bjerge, af Veljko og hans kæreste Miljana.Ud over os tre, var min chef Kjeld, også med. På toppen af Avala ligger der et tv-tårn, det oprindelige blev bombet i 99 men i 2003 (hvjh) blev det nye bygget, udover at sørge for tv og telekomminukation til beograd er der også en udsigt platform 119 meter oppe hvor man får en fantastisk udsigt til beograd.
Tv-tårnet, ikke kønt men højt

Beograd set fra 630 meters højde, eller det er faktisk forstæderne, beograd ligger for horisonten er. På en skyfri og blæsende dag kan man se cirka 150 km fra tårnet.

Efter at have nydt udsigten, gik vi over til "den ukendte soldats grav" som også ligger på toppen af Avala. Herefter tog vi ned til en lille lokal  kafana, beligende på bagsiden af Avala i forholdt til Beograd, hvor Veljko og hans familie er kommet i årevis, her stod den på helstegt pattegris, friske salater, hjemmebagt brød og dunja fra en lokal vingård.

Veljko og Miljana havde forbedret en lille præsentation af beograd og byens historie. kort fortalt: Den by i europa der flest gange er blevet bombet og flest gange har skiftet tilhørsforhold (tyrkere, ottomanere, østrig, slaver, tyskere etc.).

Den mest interessante historie forgik i 99, Veljko har sammen med nogle kammerater ude og spille Volleyball i en park midt i Zemun på en varm solskinsdag. Lige pludselig kommer der et kæmpe lysglimt og så et kæmpe bang, alle smider sig på jorden eller søger tilflugt hvor der mulighed, herefter kommer der endnu et lysglimt og endnu et bang, endnu et lysglimt og endnu et bang. 300 meter fra volleybanen er det militære hovedkvater i Zemun midtby blevet sønderbombet af NATO, luften er tyk af røg og der ligger små og store betonstykker rundt omkring. Først efter bombningen starter alarmen som varsler bombning, og normalt startede inden flyene ankom.       

Job fair i Novi Sad

Ugens mest interessante opgave på arbejde var en tur til job fair Novi Sad, hvor de fremtidige ansatte på Grundfos skulle findes. Jeg har nogle gange været til jobmesse på Aalborg Universitet, så jeg havde en nogenlunde ide om hvad opgaven gik ud på - troede jeg. I Danmark handler det mest om at virksomheden fortæller om hvad de laver, hvilke kultur de er og hvilke muligheder man kan få ved at blive ansat, altså forklare hvor awesome virksomheden er, herefter kan man så gå hjem og finde en stilling på deres jobbase eller sende en uopfordret ansøgning. Sådan forgår det ikke i serbien, de studerende kommer og spørger om hvilke jobs man har og om hvordan de kan ansøge, Grundfos har en standard formular (navn, adresse, bachelor og master grad, evt tidligere arbejdsgiver) der fylder et a4 ark, mange (men ikke alle) studerende/jobsøgende har et meget kort CV med som de så vedhæfter formularen.

Alt i alt var det en stor success for Grundfos, vi fik indsamlet 120 ansøgninger til 8 forskellige job og derudover fik vi lavet lidt pr for Grundfos som firma 
 Vores bod, fra kl 9 til 17 var der altid mennesker, enten for at spørge om job eller i gang med at udfylde ansøgning er
Milos i gang med at fortælle om Grundfos, når nu folk ikke selv spurgte om hvad firma er for en størrelse må man jo bare forklare det.
Efter job fair'en tog jeg sammen med Milos, Svetlana og Dusan ud til Novi Sad fort, vi var ikke de eneste der havde fået den ide. På fortet fik vi en gang aftensmad og snakkede lidt om ditten og datten. 

Reklame: i morgen kommer resten af de historier som skulle være skrevet i dag, det gælder blandt andet: "myter og små historier fra balkan", "er nis nice?" og "et forladt spabad".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar