torsdag den 29. december 2011

Hvorfor?

Hvorfor er det lige jeg sidder i Serbien og hvad er det helt præcist jeg laver ved Grundfos? Spørgsmålet er kommet en del gange, bla. her på bloggen, så nu prøver jeg at svare på spørgsmålet.

Hvorfor?
Et praktikophold er en del af min uddannelse, jeg har valgt at slå 9. og 10. semester sammen, det betyder jeg bruger praktikopholdet til at samle data til min afgangsopgave.

Hvorfor Grundfos Serbien?
GM'en for Grundfos Serbien har rigtig gode erfaringer med studerende fra AAU, opgaven lød rigtig spændende og passende til mine interesser, planen med Grundfos Serbien lød rigtig rigtig spændende, og det er ikke i Danmark!
Grundfos Serbien er det nyeste og mindste produktionsselskab i Grundfos koncernen, planen var oprindeligt at bygge en fabrik i 2009/2010 men hele verdens situationen betød at det blev blev udskudt til senere. I stedet lejede Grundfos sig ind i en fabriksbygning og i 2010 blev Grundfos Serbia grundlagt, i april 2011 blev der så flyttet en produktionsline fra Danmark til Serbien, som blev installeret i den lejet fabriksbygning. Så pt. består Grundfos af en enkelt produktionsline, 45 medarbejder og en lejet bygning. I starten af 2012 begynder så opførelse af Grundfos egen fabrik, første del er en bygning på 25.000 kvm, senere bliver yderligere så 25.000 tilføjet og senere yderligere 25.000 kvm. Den nye fabrik bliver færdig i slutning af 2012 og i løbet af 2013 vil 4-5 produktionsliner blive flyttet til Serbien. På det tidspunkt vil der være 350-400 ansatte. Selv om mit praktikopholdet slutter i april 2011, er der en masse projekter der kører omkring netop den nye fabrik og netop den fremtid som der er for Grundfos Serbia var en af grundene til jeg tog til Serbien. Grundfos Serbien er en vigtig del af Grundfos fremtidige planer.
En vigtig del af forberedelserne er at få indført diverse standarder osv. i organisationen, ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001 blev indført på 6 måneder (Hvilket er rekord for et grundfos selskab). Det næste er så at få indført Grundfos Shop Floor Excellence, Grundfos udgave af lean/"Toyota Production System", og det er her jeg kommer ind i billede. Igennem mit studie har jeg arbejdet med lean og skrevet et projekt omkring brugen af lean, så jeg er hevet til Serbien som lean konsulent.

Hvad laver du så?
Deltager i en masse små projekter, det første var at lave et Value Stream Map for produktions inen. Med udgangspunkt i dette er det blevet identificeret nogle problemområder og positioner på line som kan forbedres for at øge effektiviteten, reducere produktionstiden for en pumpe osv. Derudover har jeg været involveret i vores Grundfos Shop Floor Excellence workshop hvor alle medarbejder har prøvet af bruge GSE værktøjerne til at forbedre en fiktiv produktions line. Efter den sidste workshop i onsdag har jeg strikket nogle af billederne sammen til en lille video GSE LEGO GAME.

Hvorfor ikke praktik i Danmark?
Fordi jeg ville prøve noget andet end Danmark og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Serbien er et fantastisk land!
   

tirsdag den 20. december 2011

Update on Serbia

Små dagligdags observationer
- Nødsporet på motorvejen kan bruges til følgende: ambulancer og politibiler, langsomme lastbiler og yugo'er, busstoppested, cykelsti, fortorv, samle passager op, sætte passager af, overhalinger med 130 km/t og selvfølgelig også tilkørselsrampe til motorvejen hvis ens hus ligger ved motorvejen.
- Et par bestående af to dygtige og erfarne ingeniører med lejlighed, bil og børn får mindre udbetalt end "Fattige Carina".      
- Der findes absolut ingen køkultur på motorvejen, det er der tilgengæld i det lokale supermarked hvor man som minimum står i kø i 5-10 minutter.
- 3 ord som beskriver Serbere: høflige, gæstfrie og åbne.
- Guitar, harmonika og klarinet tilsammen bliver til en fantastisk gå-i-byen musik.
- Afvikling af årsafslutning med Grundfos: forret, hovedret, danse, dessert, danse, danse, danse. Det med at sidde ned og snakke er ikke voldsomt brugt.

Lidt forskellige billedere fra de første 2 måneder


 Bojka, kører på denne vej hver morgen.
 Verdens bedste chokolade lagkage??? En af mange tilladelser til at bygge den nye fabrik kom i hus og dette blev selvfølgelige fejret med kage fra den lokale bager.

 Man bliver lidt mistænksom når man ser udvalget af huer...
 Porsche 911 GT2 ved siden af dens åndelige fader.
 Workshop ved Grundfos
Børn i Bojka, havde tidligt fri så jeg gik lidt rundt i byen, som dansker med et større digital kamera får man hurtigt opmærksomhed. 

 Julestemning i USCE shopping center.


 Julefest for børn ansat i produktionen. (note: forsøg på joke, Grundfos bruger selvfølgelige ikke børnearbejde, julefesten var for ansatte med børn og der blev uddelt flotte julegaver til alle børnene)

 Julestemning i Indija hvor den nye Grundfos fabrik bliver bygget.
     

onsdag den 14. december 2011

Washington Dekretet

Hvad gør man når man ikke har noget tv og indholdet på facebook og youtube trods alt er begrænset? Man finder en bog frem og hvis man har tid nok læser man den også. Så i stedet for diverse amerikanske komedier og halv dårlige film, har jeg kæmpet mig igennem 620 sider thriller (om usa...). Bogen er "Washington Dekretet" og er skrevet af Jussi Adler-Olsen og kan kun anbefales, bogen er fuldt med aktion og handlingen er spændende. Der er ikke lange beskrivelser af omgivelserne eller personernes tanker og motiver, det er en "straight forward" thriller, som er særdeles underholdende, spændende og overraskende realistisk.
   
Grunden til jeg syntes bogen er realistisk er fordi den skildre den "politiske del" af et samfund på randen til kollaps. Hvis man forstillede sig handlingen drejede sig om finans politik i stedet for lov og orden, mener jeg godt man kan drage paralleller til hvad der sker i Grækenland, England og USA (med occuppy wall street mm.).

Andre ting jeg også laver efter arbejde.
- Crossfit/træning
- Fodbold med Grundfos gutterne
- Skriver blog :)
- Forsøger at lave noget til mit afgangsprojekt  

tirsdag den 13. december 2011

Kale-hva-for-noget

I det første indlæg udråbte jeg Kalemegdan til et af de fedeste steder jeg har været, det kræver selvfølgelige en lille uddybning, so here goes.

Kalemegdan eller Beograd Fort, er en gammel fæstning der ligger midt i Beograd. Højt beliggende ved samlingen mellem floderne Donau og Sava, er det et åbenlyst sted at bygge en fæstning for at kontrollere to af balkans vigtigste transportveje. Det opdagede romerne selvfølgelige så de byggede en fæstning, senere udbyggede tyrkerne (det ottomanske rige) den og selvfølgelige har serberne også selv bygget og udviklet fæstningen. For mere ligegyldig information kan wikipedia bruges, for det er ikke historien der gør Kalemegdan speciel. Kalemegdan er forøvrigt tyrkisk og betyder... øhh tjek wikipedia, romerne kaldte det oprindeligt et-eller-andet igen tjek wikipedia.

Det det gør Kalemegdan så et usandsynligt fedt sted at være er den måde man kan bevæge sig rundt på, det lyder underligt og giver ikke rigtig nogen mening så jeg vil forsøge at uddybe. Der er ingen hegn, ingen skilte, meget få mennesker om formiddagen, udsigten er fantastisk og stedet er ikke i "picture perfekt" stand. Jeg kom en alm lørdag morgen kl 8 og gik rundt i nogle timer, udover mig var der et park betjente og nogle lokale der enten sad og nød fortet eller bare gik rundt. Man kan gå rundt helt uforstyrret, gå helt ud til kanten af fæstningsværket og se 10+ meter ned, kravle rundt på muren og alle steder er der en fantastisk udsigt.

 Parken i midten af Kalemegdan, mennesketom

 Hvis man kigger godt efter kan man se en gravid kvinde stå under det ene træ max 2 meter fra kanten.
 Der ligger flere kirke inde på Kalemegdan, små, "intense" og stemningsfyldte (og med forbud mod fotografering :( ) 

Omkring solnedgang begynder fortet at blive fyldt op med mennesker for solnedgangen, der er rigtig mange unge mennesker og folk sætter sig de vildeste steder. 
 Udsigt fra Kalemegdan ud over Novi Beograd (man kan faktisk se min bygning derfra) og de to floder Donau og Sava der mødes.

PS. Listen over de 5 fedeste steder
- Kalemegdan (Beograd)
- Jefferson Memorial om aften (Washington DC)
- Søen i central park med udsigt til Manhatten (New York City)
- Mises Institute (Auburn, Alabama)
- Grand Central Station (New York City)
           

onsdag den 7. december 2011

Beograd?

I dag bliver bloggen en hurtig geografi lektion i beograd og omegn. Beograd består af tre byer, Beograd, Novi Beograd og Zemun. Beograd bydelen er den gamle by og den klart største bydel, inde i centrum minder den lidt om københavn, dvs tæt bebygget, 3-6 etager, meget få moderne bygninger. I forstæderne er der selvfølgelige villaer mm.

Novi Beograd er bygget i 60erne og 70erne og et en byplanlæggers paradis, vejene er store og brede og langt i et kvadratisk mønstre som man kender det fra New York. Alle bygninger er omkranset af græsarealer og træer, bygninger er enten fra 60erne eller 70erne og minder om den bygning jeg bor i eller helt nye glaspalæer bygget inden for de sidste 5-10 år.

Zemun har oprindeligt en by for sig selv, men da man byggede Novi Beograd besluttede man sig også for at indlemme Zemun i Beograd. Zemun består af en masse mindre ejendomme, villaer og lidt større kontobygninger, som er forbundet i et netværk af små og snørklet gader.
 

   
Den grønne cirkel er Beograd "klassik", den røde cirkel er Novi Beograd og den blå er Zemun, som man kan se forbinder Novi Beograd Beograd med Zemun. Den store pil peger på min location pt (min lejlighed) beliggende på grænsen mellem Novi Beograd og Zemun. Den sorte cirkel oppe i venstre højre er Grundfos placering i Novi Pazova, den korteste vej fra min er på 25 km og tager ~40 minutter, den hurtigste vej tager 30 minutter og er på 25 km.  

Nogle facts skrevet via en overskuelig punktform :)
- De største butikker og indkøbs centre i Beograd ligger i Novi Beograd
- Der er to broer der forbinder Beograd med Novi beograd, Branko og Gazela, om morgen og om eftermiddag tager det cirka 15-20 at komme ovre pga kø.
- Novi Beograd består af tre ting, boligblokke, kontorejendomme og butikker. Hvis man vil ud om aften en tager man ind Beograd.
- Medmindre det er sommer! Så er barerne og diskotekerne på flodbådene på Donau åbne, hvilket betyder man har en flere kilometer lang havnefront fyldt med lys, musik og mennesker <:-)

-- Disclaimer --

Navnet på bloggen - stuck in serbia, skal ikke læses negativt. Da de fleste navne er taget på blogspot måtte jeg være lidt kreativ, så jeg lod mig inspirerer af navnet på en rejse blog der hedder Stuck in customs.  

tirsdag den 6. december 2011

De første oplevelser

Det første indlæg på bloggen bliver nogle billeder fra Beograd med en lille forklaring til, grunden til dette er meget simpel. Skulle jeg skrive en ordentlig forklaring vil indlægget komme til at tage flere dage at skrive og blive færdig en gang i sommeren 2012.

anyways, here goes :)

   
Grundfos har fundet en fin lejlighed i Novi Beograd, beliggende i en noget suspekt udsendende bygning. Bygningen bliver kaldt "the great wall" da den er nogle hundred meter lang og derfor sørger for en god gåtur hvis man skal rundt om den (nej, der er ikke nogle porte eller gange i bygningen som kunne bruges som gennemvej).

Lejligheden ligger på 8. sal hvilket giver en fin udsigt.
Men da solen går ned omkring kl 16-16.30 er det desværre kun i weekenden jeg kan sidde og nyde solnedgangen fra min penthouse :(
Grunden til jeg er i Serbien og ikke er hjemme kl 16 for at nyde solnedgangen, er at jeg at fjoller rundt på Grundfos Fabrik beliggende kilometer uden for beograd. Vi er pt. 44 stk, i løbet af 2012 bliver det antal cirka fordoblet og i 2013 får vi en ny fabrik og bliver over 350 medarbejder.

Et par stemningsbilleder fra beograd
 
Det sidste billede er fra beograd fort eller Kalemegdan som er rykket ind i min personlige top 5 liste over de fedeste steder jeg har været, usandsynligt fedt sted.

Men det hele skal ikke være sigth seeing, så der er har også været tid til at se basketball, hvor jeg var ude at se Indija Zeleznicar spille. 
Forholdene for spillerne er dog ikke på niveau med NBA
Nogle meget høje mænd på en usandsynlig lille bænk.... Der har også været tid til at se Champions League håndbold, hvor det tyske storhold THV Kiel smadrede de lokale helte fra Partizan med 10 mål.

Og sidst men ikke mindst har der været mulighed for at smage på den lokale øl: JELEN.

En meget kort gennemgang og der mange ting som der kan fortælles meget mere om men det bliver i nogle senere indlæg.