onsdag den 14. december 2011

Washington Dekretet

Hvad gør man når man ikke har noget tv og indholdet på facebook og youtube trods alt er begrænset? Man finder en bog frem og hvis man har tid nok læser man den også. Så i stedet for diverse amerikanske komedier og halv dårlige film, har jeg kæmpet mig igennem 620 sider thriller (om usa...). Bogen er "Washington Dekretet" og er skrevet af Jussi Adler-Olsen og kan kun anbefales, bogen er fuldt med aktion og handlingen er spændende. Der er ikke lange beskrivelser af omgivelserne eller personernes tanker og motiver, det er en "straight forward" thriller, som er særdeles underholdende, spændende og overraskende realistisk.
   
Grunden til jeg syntes bogen er realistisk er fordi den skildre den "politiske del" af et samfund på randen til kollaps. Hvis man forstillede sig handlingen drejede sig om finans politik i stedet for lov og orden, mener jeg godt man kan drage paralleller til hvad der sker i Grækenland, England og USA (med occuppy wall street mm.).

Andre ting jeg også laver efter arbejde.
- Crossfit/træning
- Fodbold med Grundfos gutterne
- Skriver blog :)
- Forsøger at lave noget til mit afgangsprojekt  

2 kommentarer:

  1. Hej Thomas
    Det er spændende at få førstehåndsindtryk fra Beograd - og vi ser frem til flere gode indlæg.
    Flemming har lige kværnet tre bøger af Jussi Adler Olsen - man bliver let grebet af handlingen.
    Venlig hilsen
    Inger og Flemming

    SvarSlet
  2. Det kan jeg godt forstå, har også Alfabethuset til at ligge men pt. er jeg gået i gang med kampen skrevet af Norman Meiler.

    SvarSlet