Samme med en kollega tog jeg til lokal derby, Partizan mod Røde Stjerne. Kampen bliver anset som verdens femte mest prestigefylte/intense lokal opgør. Partizan har sat sig solidt på liga'en og vinder den, men det her fra en pokal semifinale. Røde Stjerne vandtden første kamp 2-0, så denne kamp på partizans hjemmebane skulle partizan vinde for at komme i finalen. Kampen kort: Partizan var det spilstyrende hold, mens Røde Stjerne fik deres største chancer på kontra'er. Da Partizan ikke kunne udnytte spilovertaget og Røde stjerne scorede to gange på kontra'er, endte kampen med en 2-0 sejr til Røde Stjerne der derved er i pokalfinalen.
Men kampen var kun en del af oplevelse, de 20-25.000 tilskuere var den anden del. Under hele kampen skabte de en fantastisk stemming, hvor de fra hver deres endetribune udkæmpede et slag om rummet over banen. Selvfølgelige var der massere af politi til stede, historisk har der været store slagsmål og ballade før og efter kampen. Det serbiske politi har derfor udkommaderet en masse betjente til kampene, og det har virket. Selvfølgelig sker der lidt, men det er trods alt svært at holde folk der bor i samme by fuldstændig adskilt.
Politiet var selvfølgelig på plads, til at starte med stod de mere tilbage trukket. Men efter en gruppe fans hoppede over hegnet og væltede de vandbeholdere som brandmændene skulle bruge til at slukke romerlys mm. gik de tættere på.
Fantastisk "tifo" af røde stjerne fans lavet med glimmer flag. Der er tre flag, yderst til venstre er det det serbiske, i midten røde stjerne flaget og til højre er det beograds flag.
På vejen hjem med bussen fik jeg en bonus oplevelse, bussen var pakket med partizan fans. Da vi kom fordi nogle røde stjerne fans gik de lidt amok og smadrede en par ruder og lavede et par huller i loftet af busen
bussen udefra.
Påske bliver brugt på en tur til montenegro. Første del er selve det at komme til montenegro, jeg har denne gang valgt at bruge tog istedet for polo'en
cirka således går en samtale når jeg har fortalt det til kollega'er
"So what are you doing for easter?"
"I'm going to montenegro."
"Oh, it's beatifull, are you going by car or taking the plane?"
"I'm taking the train."
et af følgende svar:
- Uh, that is going to be interesting...
- hmmm, are you sure?
- You are very adventourus (kigger skeptisk på mig)
- hehehe, you are crazy...
- ohhhhh (store øjne)
Men afsted med tog kom jeg. Ud fra det jeg havde hørt om toget, blev jeg positivt overrasket. Komforten er på niveau med et dansk IC3 tog, der er godt med plads til ens skuldre (i modsætning til IC3) og der er okay med benplads.
Og så er det meget hyggeligt at køre med tog i serbien, fra de forskellige kupeer og gangen kan man høre folk snakke sammen. Der er en super afslappet stemning og folk smiler og siger "dobro dan" til alle og en del snakker også engelsk :) Toget skulle også være notorisk forsinket, turen fra beograd til kolasin som er mit første stop skulle tage 9 timer men tager normalt 10-15 timer. Vi ankom dog til tiden, 5 minutter forsinket.
stemningsbilleder fra toget, beklager kvaliteten men der er ikke nogle steder hvor man ikke kan fotografere igennem en meget beskidt rude... :(
Ikke nat, bare igennem en af rigtig mange tunneller.
I morgen går turen videre til Bar, hvor min lejebil står og venter og så går turen ellers langs kysten forbi Sveti Stefan og Budva til Kotor og "bay of kotor".
Men kampen var kun en del af oplevelse, de 20-25.000 tilskuere var den anden del. Under hele kampen skabte de en fantastisk stemming, hvor de fra hver deres endetribune udkæmpede et slag om rummet over banen. Selvfølgelige var der massere af politi til stede, historisk har der været store slagsmål og ballade før og efter kampen. Det serbiske politi har derfor udkommaderet en masse betjente til kampene, og det har virket. Selvfølgelig sker der lidt, men det er trods alt svært at holde folk der bor i samme by fuldstændig adskilt.
Påske bliver brugt på en tur til montenegro. Første del er selve det at komme til montenegro, jeg har denne gang valgt at bruge tog istedet for polo'en
cirka således går en samtale når jeg har fortalt det til kollega'er
"So what are you doing for easter?"
"I'm going to montenegro."
"Oh, it's beatifull, are you going by car or taking the plane?"
"I'm taking the train."
et af følgende svar:
- Uh, that is going to be interesting...
- hmmm, are you sure?
- You are very adventourus (kigger skeptisk på mig)
- hehehe, you are crazy...
- ohhhhh (store øjne)
Men afsted med tog kom jeg. Ud fra det jeg havde hørt om toget, blev jeg positivt overrasket. Komforten er på niveau med et dansk IC3 tog, der er godt med plads til ens skuldre (i modsætning til IC3) og der er okay med benplads.
Og så er det meget hyggeligt at køre med tog i serbien, fra de forskellige kupeer og gangen kan man høre folk snakke sammen. Der er en super afslappet stemning og folk smiler og siger "dobro dan" til alle og en del snakker også engelsk :) Toget skulle også være notorisk forsinket, turen fra beograd til kolasin som er mit første stop skulle tage 9 timer men tager normalt 10-15 timer. Vi ankom dog til tiden, 5 minutter forsinket.
stemningsbilleder fra toget, beklager kvaliteten men der er ikke nogle steder hvor man ikke kan fotografere igennem en meget beskidt rude... :(
I morgen går turen videre til Bar, hvor min lejebil står og venter og så går turen ellers langs kysten forbi Sveti Stefan og Budva til Kotor og "bay of kotor".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar