søndag den 26. februar 2012

Grundfos CSR day

Fredag d. 24 februar 2012 blev Grundfos Serbiens første CSR dag nogensinde, en dag hvor medarbejderne blev sendt ud af fabrikshallen og ud til Indijas lokalbefolkning. En streng vinter i serbien er næsten overstået, i onsdag blev den landsdækkende "state of emergency" ophævet, dog er der stadig 15 kommuner (i det sydlige serbien) som er i undtagelsestilstand. Rundt omkring i de forskellige kommnuner/byer er der blevet dannet små grupper, som har hjulpet den ældre og/eller svage del af befolkningen med alle mulige forskellige gøremål for at overleve (ikke retorisk men bogstaveligt) vinteren. Mange af de ansatte fra Grundfos er allerede en del af disse grupper, så da der skulle findes projekter til CSR dagen manglende der ikke forslag.

Produktionsmedarbejdere, kontorfolk, en praktikant og en enkelt general manager blev inddelt i 6 forskellige hold, som hver skulle rundt til forskellige husstande og hjælpe til. Mit første besøg var hos en ældre mand som boede alene, i et lettere forfaldent hus. Jeg tror billederne bedst fortæller om situationen.
Stuen hvor også sengen var, i baggrunden kan man skimte udgangen til køkkenet som udover stuen fra det eneste "opvarmet" rum, huset havde et par værelser mere som var piv kolde. Manden som sidder på stolen er beboeren, kvinden til venstre for mand er en af de lokale koordinator, resten er grundfos medarbejdere.
 Huset/gården set udefra, Milos fra Grundfos er i gang med at rydde sne.
 Manden er ensom, så udover rengøring og snerydning var samtale en vigtig opgave. Mine serbisk evnere rækker desværre ikke til mere end at smile, nikke og grine på de rigtige tidspunkter, fik dog stadig fortalt en historie om hvordan livet var under Tito :)

Andet besøg var noget helt andet, et fint lille hus som var velplejet og meget hyggeligt. Opgaven var at være gæst??? Det eneste der skulle gøres var at stryge noget tøj, så mens koordinatoren klarede den opgave fik vi serveret en lille snack og snakkede med ægteparret som boede i huset.
 Det er hårdt at lave socialt arbejde...
De boede fint, ikke stort men huset var i tom stand og dejligt varmt.

Efter de to besøg var næste opgave en tur på rådhuset hvor den lokale bureaukrat med ansvar for ældreområdet fjerede dagens indsats men et glas rakija.
Rakija'en blev budt rundt, en par stykker sagde ja. Der var forøvrigt nogle pænt store glas og de var fyldt til kanten.

Men dagen var jo ikke færdig, klokken var kun 13. Sidste besøg var hos et ældre ægtepar hvor der skulle hygges og flyttes brænde.
Her blev undertegnet sat i arbejde... Fik lov til at kløve 3 stykker brænde, da jeg så vil tage halstørklæde og jakke af og rigtig komme i gang blev øksen taget fra mig :(

Torsdag havde der været indsamling til Grundfos Water2life projekt, se video.



mandag den 20. februar 2012

Ferie i kroatien - glemte historier

Jeg syntes at der mangler et par små historier fra turen til Kroatien og Bosnien, nogle af de mange oplevelser som jeg ikke fik skrevet undervejs.

Zadar havn har to ting som går byen endnu mere speciel. Den første er vandorglet, idet bølgerne rammer havnekajen er der lavet et orglet i kajen som så spiller. Det lyder ikke specielt godt, men er meget sjovt detalje. Ved siden af orglet er der et stort solcelle anlæg bygget ned i kajen, i løbet af dagen omsamler det energi som det om aftenen bruger på at afspille forskellige mønstre som efter sige skulle efterligne himlens bevægelser.

Til mit værelse i Dubrovnik var der et badeværelse, et meget koldt badeværelse. Jeg vil tror der var et sted imellem 5 og 10 grader, selv om der var en lille el varmer kæmpede det en forgæves kamp. Badet om morgen blev en lidt underligt oplevelse, først går man fra ens dejlig varme seng over til et koldt badeværelse, så kommer man ind under en dejlig varme bruser og nyder det. Men da vandet kommer fra en el varmer har man ikke osse aner af tid og må derfor ud fra bruseren, herefter står man og fryser mens man kæmper for at blive tør og komme i noget varmt tøj. 

Kroatien er dyrt, især når man kommer fra Beograd. På mit hotel i Zadar måtte jeg give 350 kr for aftensmad, bestående af en grillet fisk (frisk fra Adriaterhavet) men tilbehør og 0,75 l cola zero. Til den pris får man mad og drikke til 2 personer på nogle af de dyreste restauranter i Beograd. Det samme med indkøb af madvarer i butikker, måtte af med 40 kr for lidt bagværk, en ½ l cola og 1 l kakaomælk i et supermarked. I Beograd købte jeg 2 l mælk, 2 l kakaomælk, 4 l cola, 2 pakker pølser, 10 æg, 1 rugbrød, 1 alm brød, 2 l juice og en lille snack for 100 kr. Lønningerne i kroatien er godt nok 20-30 procent højere men tror ikke leve standarden er meget højere pga priserne.   

I Beograd har vi gadehunde i Dubrovnik er der gadekatte og mange af dem.

Jeg mødte en japansk turist i Dubrovnik som også boede på mit hotel/hostel, meget underligt af flere grunde. Han rejste alene op langs kysten fra Grækenland til Italien, alle japanske turister jeg har set har været ved de kendte landmarks (den lille havfrue, lincoln memorial osv.) og han havde ikke noget kamera mens jeg stod med et halv stort Nikon... Verden er åbenbart ikke fuldt med stereotyper.

Der løber en flod igennem Sarajevo og da vi jo på balkan skal der selvfølgelig være en lille dødsfælde på en af broer, bare så man er klar over at man selv er ansvarlig for ens sikkerhed
 Selv om Sarajevo ikke har fået så meget sne de sidste 100 år som i år, betyder det ikke at pigerne ikke tager høje hæle på når de skal ud om aftenen. Jeg syntes ikke jeg stod voldsomt godt fast i mine vinterstøvler, så hvordan de klarede sig på 10 cm hæle aner jeg ikke.

Blev også stoppet af det bosniske politi da jeg kørte over for rødt i et yderst forvirrende lyskryds, der bestod af 3 kryds i et. Det blev en sjov oplevelse, han snakkede ikke meget engelsk og jeg snakker ikke meget bosnisk. Efter 5-10 minutters fragter og forsøg på at forklare hvad der var sket og hvad der skulle ske, fik han fat på en kammerat der kunne forklare mig at jeg havde kørt over for rødt og skulle have en bøde (hvilket jeg godt vidste efter vores lille samtale). Efter yderligere 5 minutters "samtale" hev han en blok frem og sagde noget på engelsk: Money! Jeg gik ud af politibilen hvor jeg var blevet sat på bagsæder og tilbage til min egen bil for at hente min tegnebog, da jeg kom tilbage sad han med en stor blok papir og sagde noget på bosnisk mens han pegede, så hev han endnu en blok frem og sagde noget mere på bosnisk, her fik jeg fat i et par ord. Banka = bank og Subotom = Søndag, da jeg så vidste ham mit mastercard og sagde "no cash, only this" kiggede han meget opgivende ud i luften og så på sin blok, gav mig så mit pas, kørekort og papirer på bilen og viftede mig ud af bilen.    

De 200 km fra Sarajevo til grænsen var fuldt med politi, jeg talte 4 stk fartkontrol. Var heldigvis blevet advaret om dette i Dubrovnik så jeg kørte pænt og undgik flere møder med det bosniske politi.

Mit dobro dan (goddag på kroatisk, serbisk, bosnisk, montenegroiansk, og makedonsk) er åbenbart godt nok til at fortsætter med at snakke til mig på kroatisk etc. Her må jeg så bed dem om at skifte til engelsk :(